onsdag den 29. januar 2014

Malt flutes

Når man bruger maltmel til brød og boller, giver det en flot mørk og krydret smag.
Efter jeg lavede disse flutes, har jeg pænt fået besked om at dem skulle der altid ligge i fryseren, så vi lige har brød til suppen eller til sandwichen. :)
Man skal starte dagen før og have god tid.


Ingredienser:
Fordej:
3 dl koldt vand
125 g. hvedemel
10 g. gær

Dej:
1 1/2 dl maltøl
25 g brændt maltmel (fås i helsekost butikker)
150 g grofthvedemel eller grahamsmel
2 tsk groft salt
2 tsk honning eller sirup
ca. 400 g hvedemel
evt lidt olie til hænder og skål

Fordej:
Rør vand og mel sammen med smuldret gær. Dæk det til og lad det stå tildækket ved stuetemperatur i ca 12 timer.

Dej:
Rør øl i fordejen og tilsæt maltmel, groft hvedemel, salt, honning og gradvist hvedemel. Rør med en ske. så længe konsistensen er lind. Når dejen bliver fastere æltes den med hænderne, gnid evt hænderne med lidt olie.
Ælt dejen grundigt til den er glat og smidig men stadig saftig. Læg dejen i en skål smurt med olie, og dæk den med et hårdt opvredet viskestykke eller plastfilm. Lad dejen hæve i ca. 2 timer.
Ælt den på et meldrysset bord og form 2 flutes, drys evt med lidt ekstra mel.
Læg flutes på bageplader med bagepapir og lad dem efterhæve ca. 30 min. ved stue temperatur.

Skær ridser i, og bag de efterhævede flutes i ca. 20 min på 225 grader forvarmet.
bank på undersiden, lyder de hult er de færdigbagte.
Afkøl på en bagerist.

Velbekommen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar